Nr. 1 og Nr. 2: Afføring er stadig et tabu
Selv om alle skal lave stort hver dag, holder vi vores toiletvaner for os selv, for afføring, lugt og toiletbesøg er stadig tabu. Og det er der en god kulturhistorisk forklaring på.
I tv-serien ’Operarejsen’ kører tre musikeksperter rundt i Europa i en autocamper for at opleve opera på de store scener. På et tidspunkt kommer de til en campingplads, som har et specielt toilet, hvor man kun går hen, hvis man skal af med afføring. Man skal medbringe eget toiletpapir, og på den måde bliver det tydeligt, at man skal gøre ’stort’. Frederik Cilius, en af deltagerne, bemærker, at han synes, at det er pinligt, at det på den måde bliver tydeligt for alle, at man er afføringstrængende, når man sådan kommer med toiletpapir i hånden. Med andre ord har serien stadig en lidt tabubelagt attitude til lave stort.
”Vi har ikke problemer med at sige, at vi lige skal ud at tisse, men de færreste siger, at de skal ud at skide. I stedet taler vi uden om ved at bruge sproglige omskrivninger som ’stort’ eller ’nr. 2’,” siger Karen Munk, lektor emerita ph.d., cand.psych., Kultur og samfund, Aarhus Universitet.
En YouGov-undersøgelse udført for sanitetsproducenten Geberit viser da også, at 30 pct. af danskerne undlader at foretage et stort toiletbesøg på offentlige steder, fordi det af den ene eller anden årsag er pinligt.
Afføring bliver noget snavs
Karen Munk har ikke forsket specifikt i toiletvaner, men som tidligere lektor ved Aarhus Universitet og ekspert i bl.a. udviklingspsykologi har hun stor indsigt i samspillet mellem sundhed, mennesker og kultur.
Og hun er ikke i tvivl om, hvorfor vi psykologisk og kulturelt undgår emnet.
”Der er en kulturhistorisk forklaring på tabuet. Tilbage i historien tømte man potterne ud i rendestene og havde toiletter, hvor man ikke var alene, men sad ved siden af hinanden på rad og række. Min stærke hypotese er, at skammen kom med hygiejnefremvæksten og opdagelsen af, at afføring er en smittekilde,” siger hun.
Da vi begyndte at forstå, at tømte latriner i gaderne ikke har en gavnlig effekt på vores sundhed, måtte befolkningen lære bedre hygiejnevaner som at vaske hænder, hvilket først kom på mode i begyndelsen af 1900-tallet.
”For at få bedre hygiejnevaner måtte man give afføring en lav status og lade folk forstå, at det er noget snavs, der skal ud, men helst i stilhed og på afsondrede steder – helt fjernt fra vores daglige liv. Det får et tabu til at vokse frem, som eksisterer den dag i dag, hvor afføring stadig er noget snavs,” forklarer Karen Munk.
Afføring er noget konkret snavs, fordi det ligger indlejret i os, at vi bliver syge og smittet af kontakt med afføring. Men det er også noget symbolsk snavs, eftersom det er noget, vi skjuler. Og derfor har mange af os også svært ved at lave stort, når vi er i byen.
”Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi alle går på toilettet, men alligevel er det stadig skamfuldt. Det skyldes, at der følger lugte og lyde med, som både er uæstetisk og ude af kontrol. To ting, der står i kontrast til det vestlige idealmenneske, der helt skal fremstå appetitlig og kontrolleret,” siger Karen Munk.
Afføring får ny status
Til gengæld er afføring ved at skifte status. For siden den dengang 24-årige medicinstuderende Giulia Enders i 2014 skrev bogen ’Tarme med charme – Alt om et underkendt organ’, der skulle få os til at forstå og værdsætte, hvad hun kaldte ’hjernens vigtigste rådgiver’, er der sket en udvikling i vores forhold til afføring.
”Vi har længe vidst, at tarmfloraens sammensætning er fuldstændig afgørende for, hvor godt fordøjelsessystemet fungerer. Men siden har vi også forsket i, om der er noget i afføringen, der kan bruges direkte i behandling. Og i dag udvikler vi medicin fra afføring med henblik på at normalisere tarmfloraen,” siger Karen Munk, der dog ikke tror, at afføring bliver stuerent og aftabuiseret lige med det første.
”I operarejsen taler de tre musikeksperter helt åbent om afføring for rullende kamera, og det er noget nyt. Men mit gæt vil være, at afføring og toiletvaner generelt bliver ved at være et tabu, fordi det berører så mange ting i den menneskelige psykologi, ikke mindst skammen over lugten og lydene, der følger med.”
Lugtudsugning og støjfrit skyl
Det ligger i tråd med YouGov-undersøgelsen, der viser, at 42 pct. af danskerne har det dårligt med at efterlade et ildelugtende toilet til den næste person, og at 8 pct. af danskerne er flove over (egen) dårlig lugt efter toiletbesøg.
Hos sanitetsproducenten Geberit oplever de en stigende interesse for nye elektroniske, douchetoiletter, der har den fordel, at de eksempelvis har luftudsugning og et skyl, der ikke larmer, når man skyller ud.
”Mange danskere er ved at omfavne den badeværelsestrend, som i mange år har været hverdag i Østen, hvor man bliver rengjort med lunt vand og føntørret blidt bagefter. Det sikrer høj hygiejne, og derudover sørger automatisk lugtudsugning for, at man ikke behøver være flov over at efterlade dårlig lugt i rummet,” fortæller Karin Busk Thygesen fra Geberit.