Badeværelset får ny status i boligen

Vores badeværelse skal give ro og velvære, og derfor vælger vi med hjertet og ikke fornuften, når vi mikser farver, materialer og interiør.

aquaclean mera douchetoilet og geberit one møbel

I et 90’er-hus kunne man være sikker på at finde et hvidt badeværelse med sorte fliser, der gik igen i køkkenet. I dag er badeværelset meget individuelt, så vi vil gerne overraskes og have en wow-oplevelse, når vi træder ind i et hus.
Det fortæller Kira Staugaard, der har arbejdet som indretningsarkitekt de seneste 14 år og med badeværelser siden 1998. Hun har fulgt badeværelsets udvikling gennem mere end to årtier:

”Badeværelset har fået en ny status i boligen. Måske fordi det er det eneste sted, hvor vi kan tillade os at låse døren og tage en pause fra en hverdag med fuld smæk på,” siger hun.

aquaclean sela

Personligt og rart

Kira Staugaard oplever, at der er kommet en generel ændring i forlængelse af pandemien, hvor mange af os har opholdt hos 24/7 derhjemme, hvilket har haft den positive effekt, at flere end tidligere påskønner god indretning.
”Det er et kæmpe ønske, at badeværelset skal være personligt og et rart sted at være. Det personlige kommer til udtryk ved, at vi mikser og matcher materialer på kryds og tværs – med hjertet og ikke med fornuften. Hvor alle måske tidligere valgte den samme carrera-marmor, så blander vi nu ædle metaller, natursten og træ, så vi får et flot, kontrastfyld samspil, der giver en personlig karakter til rummet,” forklarer hun og tilføjer:

”Det kan også være ift. farver, hvor flere og flere føler sig trygge i at vælge de farver, der betyder noget for dem, der får dem til at føle velvære eller afspejler, hvad den enkelte tror på. Det kan være, at man oplever, at de lyse, lette farver giver ro og balance. Eller at grønt gør noget godt for en. Så vælger man det, for alle farver er tilladte – også de kraftige pangfarver – ikke kun på væggene, men også på fliser, møbler og armaturer,” siger hun.

geberit sigma80 betjeningsplade

Livskvalitet og velvære

Badeværelsets nye status handler dog ikke kun om, at det skal være smukt, men også om at bringe livskvalitet og velvære ind i rummet. Og her oplever Kira Staugaard, at der også er kommet større fokus på materialevalg.

”F.eks. er der flere, som spørger ind til rengøringsvenligheden af det enkelte produkt – det kan være et toilet, som har en antibakteriel glasur, der virker bakterieafvisende. Men også berøringsfri designløsninger er generelt kommet til at spille en central rolle for mange, særligt douchetoiletter med berøringsfri betjeningsflader er kommet i fokus” siger hun.

Kira Staugaard

Douchetoiletter på fremmarch

Netop bæredygtighed er endnu en vigtig faktor i badeværelsets nye status.

”Det generelle fokus på bæredygtighed har givet meget stor interesse for de langtidsholdbare boligprodukter med lang levetid. Så fra at vi måske tidligere havde en tendens til at udskifte og købe nyt, så kigger vi nu på, at tingene skal kunne holde længe,” fortæller Kira Staugaard, der også ser en større tendens til at have fokus på hygiejne.

“Jeg har aldrig solgt så mange douchetoiletter, som jeg gør i øjeblikket. Det hænger ikke mindst sammen med, at pandemien har gjort os bevidste om bakterier og rengøring.“

Douchetoilettet er f.eks. udstyret med automatisk åbning af toiletsædet, brugeridentifikation, et bredt udvalg af justeringsmuligheder i sædevarmen, justerbar brusestråle og tørrefunktion, som alt sammen let kan betjenes via den medfølgende fjernbetjening og en app.

”Derudover er der den behagelige fornemmelse af at føle sig frisk og ren. Og så er det rart, at toilettet har natbelysning, så det ikke forstyrrer ens nattesøvn at skulle på toilet om natten,” siger Kira Staugaard.