Danskerne er nordiske mestre i toiletbesøg

Der er forskel på de nordiske toiletvaner. Danskerne er hurtigst, mens svenskerne bruger tid på at være online.

Hvis danskerne stillede op i de nordiske mesterskaber i toiletbesøg, ville de vinde stort i disciplinen om at være hurtigst på tønden.
Det viser en analyse af toiletvaner hos befolkningen i de nordiske lande, som YouGov har lavet for Geberit. 4.033 personer har svaret på, hvor lang tid de bruger på toilettet, og hvad de værdsætter at bruge alenetiden på.

Undersøgelsen viser, at danskerne i gennemsnit bruger 15 minutter om dagen på toilettet, mens svenskerne og nordmændene bruger lidt længere tid. Finnerne bruger mest tid på toilettet. I gennemsnit 20 minutter om dagen.

Geberit badeværelse med AquaClean Tuma douchetoilet og VariForm håndvask

Tjekker mails og sms’er

Tiden på toilettet går ikke kun med at forrette sin nødtørft. Ifølge YouGovs undersøgelse er toiletbesøget et kærkomment afbræk i hverdagen, hvor mange bruger tiden på at tjekke mail og Facebook. For smartphonen er en populær følgesvend, når den nordiske befolkning besøger toilettet. Cirka halvdelen af svenskerne underholder sig med telefonen, når de går på toilettet, og næsten hver fjerde bruger tiden på at læse i deres indbakke. Kun 16 procent af danskerne ser mails som en populær adspredelse på det lille hus.

Fristed for travl hverdag

Resultaterne falder fint i tråd med Uffe Palludans forudsigelser om, at fremtidens badeværelse vil blive set som et tilflugtssted.

Uffe Palludan er fremtidstænker og forfatter og har beskæftiget sig med Øresundsregionen i mere end 20 år. Han mener, at en væsentlig årsag til, at danskerne og svenskerne bruger ekstra tid på toilettet, er behovet for et tiltrængt frirum.

”Både danskere og svenskere har brug for en pause i hverdagen, hvor de bare kan være sig selv. Men som boligerne er i dag, har man typisk ikke et ekstra rum, hvor man kan låse døren og bare være sig selv. Badeværelset og toilettet er faktisk det eneste sted, du kan være helt alene.”

Svenskerne vil gerne være alene

Når svenskere gør brug af længere toiletpauser end danskere, skyldes det ifølge Uffe Palludan, at der i gennemsnit er flere danskere end svenskere, der bor i parcelhus og dermed har en have, som de benytter, når de har brug for at være alene.

Derudover er der ingen tvivl om, at svenskerne generelt set har et større behov for at tilbringe tid alene end danskere.
”Svenskerne er en ekstrem udgave af danskerne. De vil være endnu mindre tilbøjelige til at invitere folk med hjem, og de har endnu større behov for lidt alenetid i ny og næ,” siger Uffe Palludan.

Toilettet bliver et showroom

Uffe Palludan understreger, at Sverige er et stort land, og at det er vidt forskelligt, hvordan folk lever og bor, hvilket spiller ind på toiletfaciliteter og -vaner, men han siger samtidig, at de kulturelle forskelle mellem svenskerne og danskerne ofte er undervurderede.

”For eksempel ser vi i stigende grad badeværelset som et showroom. En tendens der vil øges i de kommende år og give badeværelset samme status som samtalekøkkenet fik i begyndelsen af 00’erne,” mener han.

Fremtidsforsker Mette Sillesen er enig:

”Vi ser en tendens til, at toilettet kommer op på samme status, som andre rum i hjemmet, sådan at vi også ser det som et sted, vi skal udtrykke os.”

Vores egen lille oase

I stedet for at det bare er et standardbadeværelse med hvidt bad, toilet, vask og fliser, så kommer vi til at se en mere særpræget stil, hvor badeværelset kan byde på kunstoplevelser, udstilling af eksklusive high-end produkter eller være et tilflugtssted i kontakt med naturen. Også her er danskerne på forkant. Ifølge YouGovs undersøgelse ser 6 ud af 10 danskere gerne planter som en del af badeværelset. Det gælder kun 30 procent af finnerne, men 6 ud af 10 svenskere gerne vil have stearinlys.

”Vores hjem, og ikke mindst vores badeværelse, bliver mere og mere vores egen lille oase, hvor vi går i tilflugt og skaber nogle hyggelige og rare rammer, som giver os ro. En modtrend til en verden med højt tempo, stort informationsflow, nyheder, der gør os utrygge, en accelererende teknologi og en masse ting, vi skal tage stilling til ude i den virkelige verden,” siger Mette Sillesen.