Sådan får du velvære ind i hverdagen (det tager kun 5 minutter)

Det er de små ting, der gør hele forskellen. Et lille afbræk, der samler tankerne, giver et nyt syn på tilværelsen og øget velvære i hverdagen. Disse tips vil hjælpe dig på vej mod målet.

I en stresset periode kan energien være udfordret. Det er, som om at alle de tanker, der flimrer rundt i hovedet, dræner kroppen, og følelsen af træthed kan virke overvældende. Men ved at indlægge små frirum i dagligdagen, hvor du gør noget godt for dig selv, kan du fjerne fokus fra tankerne oppe i hovedet og i stedet rette opmærksomheden mod kroppen.

geberit aquaclean og citterio badeværelse

Gå en tur rundt om bygningen

Når Søren Kierkegaard skriver; »Jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til«, er der noget om snakken. Forskning viser, at fysisk aktivitet giver velvære og glæde og påvirker følelsen af angst, stress og koncentrationsevne i positiv retning. Udover at gåture er godt for psyken viser forskning også, at bevægelse i stængerne kan forlænge dit liv og give dig en bedre arbejdsdag, ja den daglige gåtur kan endda forbedre evnen til hovedregning. Rigtig mange har i dag stillesiddende arbejde og får derfor ikke rørt sig ret meget, men nu har du alle tiders undskyldning for at tage en kollega under armen og benytte den sidste del af frokostpausen til at gå en lille tur rundt om bygningen, få noget frisk luft, clearet tankerne og flettet lidt velvære ind i hverdagen.

Træk vejret

At trække vejret lyder som noget temmelig basalt, men faktisk er der mange, der i løbet af en travl hverdag ikke får trukket luften længere ned end det øverste af brystkassen. Det er et problem, for vejrtrækning helt oppe i kravebenet kan gøre kroppen mere stresset, mens dyb og rolig vejrtrækning kan få tankemylderet til at falde til ro.

Denne lille øvelse kan hjælpe din vejrtrækning ned i maven, så du får balanceret tankemylderet og ryddet ud i hovedet.

Træk vejret ind, mens du tæller til fire. Hold herefter vejret i endnu fire sekunder, hvorefter du slipper luften ud, mens du tæller til otte. Gør dette 5-10 gange efter hinanden – så er du klar til at vende tilbage til hverdagen med klart hoved og velvære i kroppen.

Tid til te

Træk stikket ud og lad dig forkæle med en skøn kop te. Hvor kaffe ofte symboliserer arbejde og fart over feltet, er der mere ro over te-drikkeriet.

Så glem alt om de ubesvarede mails. Læg telefon og Ipad væk, lyt til dejlig musik og vær til stede og nyd det kæmpe univers af smagsvarianter og oplevelser. For teen kan virke både afslappende, opkvikkende, styrke koncentration og fordøjelse, alt efter hvad du har brug for.

Smagsoplevelsen er dog én ting, den visuelle oplevelse en anden. Det er slet ikke uvæsentligt, hvordan man vælger at servere sin te. Jo flere sanser, der bliver stimuleret, jo bedre bliver oplevelsen.

Hæld teen på en flot og eksklusiv tekande, og servér i kopper, der er hvide indvendig, så man kan se farven på teen.

geberit aquaclean mera douchetoilet

Slap af på toilettet

I en ofte hektisk hverdag kan det være sundt at prioritere lidt alenetid. Når du er alene, har du mulighed for at mærke dig selv og dine tanker, og du får ladet batterierne op, så du kan være mere til stede i hverdagen. Her er toiletbesøg et undervurderet pusterum. For når man skal, så skal man... Og så kan man lige så godt give sig selv et lille hvil imens. I dag fås toiletter i mange forskellige udgaver, og særligt de nye douche-toiletter med indbygget varme i sæderne og vask og tørring indbyder ligefrem til at man giver sig god tid til oplevelsen.