Velværelset vinder frem

Badeværelset har fået ny status i boligen og er efterhånden blevet et rum, vi sætter vores personlige præg på i lige så høj grad som stuen og køkkenet. Få indretningsarkitektens og VVS-specialistens bud på de nyeste tendenser.

I en verden, der farer af sted, er tid og ro den ypperste luksus. Et af de steder, vi finder tiden til os selv, er på badeværelset. Faktisk viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for sanitetsproducenten Geberit, at 51 procent af danskerne hver dag eller sommertider bruger badeværelset som en oase, hvor de kan få lidt ekstra tid for sig selv. Og det sætter sit præg på indretningen og vores prioritering af rummet.

”Overskriften for badeværelset anno 2017 er eksklusivitet og wellness,” fastslår boligstylist og bygningskonstruktør Luise Lyngby fra Vida La Luu.

”I indretningen bliver der anvendt lækre grundmaterialer som natursten, for eksempel travetin, marokkanske fliser, håndlavede cementfliser og – for de modige – mørkt marmor. Farverne er afdæmpede, så man kan pynte med smukke metalliske elementer og bløde tekstiler,” uddyber hun.

geberit aquaclean tuma og Acanto badeværelse

Badekar og dampbad

Udstyret på badeværelset afspejler også vores ønske om wellness og forkælelse.

”Mange drømmer om et klassisk badekar – fritstående eller nedsænket. Det giver velvære, men er også virkelig praktisk for børnefamilien. Spabadet er til gengæld rykket uden for – eventuelt som vildmarksbad – og så titter udendørsbruseren frem som en sjov, ny tendens,” fortæller Luise Lyngby.

Også dampbadet vinder frem. ”I mange tilfælde som kombineret bruse/damp. Og her taler vi ikke om disse store ”rumstationer” i plastik, der var i begyndelsen af 00'erne, men som dyser, der indbygges blandt lækre fliser og med en dør af klart glas,” pointerer boligstylisten.

Ja tak til luksus

Luksuselementer som gulvvarme og justerbar belysning er blevet en naturlig del af badeværelset.

”Ud over de praktiske, men kedelige, spots kan en klassisk eller moderne lysekrone virkelig være med til at gøre badeværelset eksklusivt,” siger boligstylist Luise Lyngby.

geberit aquaclean mera douchetoilet

”Og så oplever vi en stigende efterspørgsel på gaspejse til badeværelset. Endnu et udtryk for, at badeværelset er et rum vi prioriterer lige så højt som stuen,” lyder det fra Kim Falsing.

Teknologien er også for alvor rykket ind på badeværelset, og Kim Falsing spår, at de innovative løsninger vil blive endnu mere udbredte i fremtiden.

”Teknologien betyder, at vi kan indrette et helt berøringsfrit badeværelse, hvor toiletbrættet åbner og lukker af sig selv. Skyllefunktionen er naturligvis også berøringsfri, ligesom vandhanen og sæbedispenseren.”

Slut med toiletpapir

Selv toiletpapiret er det muligt at vinke farvel til.

”For bare to-tre år siden var douchetoiletter tabu, og kun få vidste, at de eksisterede. I dag ved folk, hvad de kan, og de er meget mere åbne for at prøve dem,” fortæller Kim Falsing, der selv har et Geberit AquaClean som kundetoilet, så kunderne kan afprøve funktionen, inden de køber toilettet.

Et douchetoilet vasker dig forneden med lunt vand og tørrer efterfølgende med luft.

”70 procent af verdens befolkning bruger allerede vand i stedet for papir. Det er jo egentlig også mærkeligt, at vi fjerner alt andet snavs med vand, og så er tilbageholdende med at bruge douchetoiletter. Så min forventning er, at denne løsning bliver langt mere udbredt de kommende år,” siger Kim Falsing.

Nogle douchetoiletter har endda indbygget lugtfjerner i kummen, så badeværelset kan blive ved med at være et velværelse, selvom det skal løse andre behov end wellness.